Får du udlevet dine passioner og opnået dine drømme ?
Hvorfor handler vi ikke altid på det, vi passioneret drømmer og fantaserer om . . . . eksempelvis
· at sige op og skifte job
· at tage orlov
· at starte som selvstændig
· at finde en kæreste
· at flytte til udlandet
· at få ryddet op i hjemmet
· at tabe 5 kilo
· at købe en kolonihave
Min erfaring er, at vi ikke handler på vores drømme og fantasier, fordi vi er bange for, at vi ikke kan rumme at være et stort og powerfuldt menneske med succes . . . for hvis jeg har succes, så er det svært at håndtere ansvaret . . . . og så mister jeg jordforbindelsen.
Med dette mener jeg, at vi reelt er bange for vores egen formåen. Vi saboterer (ubevidst) brugen af vores reelle ressourcer og kapacitet . . . eller sagt på en anden måde, du kan kun komme så langt, som netop du selv syntes, du fortjener og føler du er værd.
Årsagen til denne uhensigtsmæssige (ubevidste) sabotage er, at vores skyggesider i allerhøjeste grad styrer vores adfærd og bremser os. Skygger er alt det du
· skjuler
· fornægter
· skammer dig over
· undertrykker
· nedvurderer
· ikke vedkender dig
Skygger er det, du insisterer på, at du ikkeer - noget du ikke vilvære – altså noget du har modstand på, at acceptere som en del af dig selv.
Når skyggerne bremser os, så handler det om, at vores ubevidste underliggende overbevisninger, (som understøtter vores skygger), skaber nogle fastforankrede fordomme og fortolkninger, som vi lader os styre af - eksempelvis:
Hvis man vil nyde, så skal man først yde.
Hvis man er kunstner, så vil man altid være fattig.
Hvis man er selvstændig, så er det hårdt og man har aldrig fri.
Hvis man er mådeholden, korrekt og stædig, så er man kedelig.
Hvis man tænker på sine egne behov, så bliver man ensom.
Hvis man satser højt, så er der stor sandsynlighed for at man taber.
Hvis man kører i en dyr bil, så er man en blærerøv.
Hvis man som kvinde er velklædt og feminin, så er man egoistisk og arrogant.
Hvis man har dyre smykker, så har man en rig mand.
Hvis man er enlig mor, så har man det hårdt.
Kan du se det ?
Ovennævnte fordomme, fortolkninger og overbevisninger er ikke ligefrem dem, der styrker ens motivation – de er rent faktisk stærkt begrænsende for vores adfærd. Men ved at få løftet sløret for dine skygger opdager du, hvilke ubevidste underliggende overbevisninger du benytter dig af, og som du saboterer dig selv med.
At finde gaven i de egenskaber, du hader mest, f.eks. at være grådig, tarvelig, sippet, afhængig, jaloux, misundelig eller vred, er en proces, der forudsætter
1. at du har et dybt ønske om at lytte til dig selv og lære af dine reaktioner og fortolkninger
2. at du har vilje til at slippe uhensigtsmæssige overbevisninger, fordomme og forestillinger
3. at du er indstillet på at tage ansvaret for og drage omsorg for dig selv og dine behov
Du må indstille dig på at elske alt det, der er en del af dig. Både det positive og negative.
Hvis du rummer og integrerer budskabet i hvert eneste aspekt af skyggen, begynder du at erobre den styrke tilbage, du har lagt fra dig.
Det handler om, at give slip på hvad andre mener, så du lærer at være tro overfor dig selv.
Ved at erobre styrken tilbage, kan du udleve dine passioner og drømme.
Når du går i gang med din skygge-proces kan du
· opnå større selvaccept og -respekt
· blive mere autentisk
· eliminere skyld, skam og fordømmelse
· opleve større ydmyghed, taknemmelighed og medfølelse
· blive ledt tilbage til dit u-udlevede potentiale
Det er en oplagt og stor mulighed for dig, at få integreret disse skyggesider og derved blive forenet med hele dit potentiale.
Jeg vil gerne guide og støtte dig, så du kan vende frustration og modstand til viden og indsigt om din indre power. Du kan så leve i god samvittighed med dine værdier og bruge din styrke til at udleve dine passioner og opnå dine drømme.