|
Få et afklaret forhold til hvad rigdom er for dig.
Vi tror ofte, at hvis vi bare på en eller anden måde kunne tjene, arve, vinde, låne eller stjæle nok penge til at være rige, så ville vores økonomiske bekymringer være ude af verden, og pengene ville sandsynligvis også løse mange af vores andre problemer.
- Men er det sandt ?
Når nogle mennesker bliver ved med at jagte efter penge, er en af grundene, at ingen sum nogensinde vil få dem til at føle sig trygge eller stærke.
Det at få flere penge giver ikke nødvendigvis færre problemer, større frihed eller tryghed. Sandheden er, at rigdom har mindre at gøre med penge, end de fleste af os tror.
Hvad er rigdom?
Er rigdom oplevelsen af at have rigeligt af, hvad vi virkelig behøver og ønsker i livet såvel materielt som på anden måde ?
Det er vigtigt at forstå, at rigdom er en indre oplevelse, ikke en ydre tilstand, og den er en oplevelse, som ikke er knyttet til, at vi har en bestemt sum penge. Selv om rigdom på visse måder er forbundet med penge, er den ikke forårsaget af penge. Mens intet omfang af økonomisk velstand kan garantere os oplevelsen af rigdom, er det muligt at opleve rigdom på næsten ethvert økonomisk niveau.
Hvis vi mener, at penge har magt til at bringe os rigdom, bortgiver vi vores personlige styrke til penge. Når vi bortgiver vores styrke til nogen eller til noget, føler vi os til sidst styret af det menneske eller den ting. Så for ikke at føle os styret og derfor begrænset af, hvor mange penge vi har eller ikke har, må vi bevare vores følelser af indre styrke.
Hvorfor er vi så optaget af penge ?
Vi fikserer på penge, fordi vi opfatter dem som midlet til at få det, vi virkelig ønsker. Ofte glemmer vi, at de kun er midlet, men i processen går de gradvist hen og bliver selve målet.
I jagten efter penge taber vi, det virkelig ønskede mål af syne - nemlig det vi håber, at penge kan købe os.
For at skabe virkelig rigdom må vi søge tilbage og finde ud af, hvad det er vi virkelig ønsker.
Hvis rigdom er oplevelsen af at have rigeligt af, hvad vi virkelig behøver og ønsker, så må vi for at opleve denne rigdom gøre tre ting.
Finde ud af hvad vi virkelig behøver og ønsker.
Udvikle vores evne til at bringe disse behov og ønsker ind i vores liv.
Erkende, påskønne og nyde de rigdomme, vi allerede har.
Afhængigt af hvor godt det går med disse tre forhold, oplever vi rigdom på et hvilket som helst økonomisk niveau.
Sand rigdom udvikler sig, efterhånden som vi lærer at følge hjertes sande ønsker og at leve i balance med os selv. Efterhånden som vi udvikler vores indre integration, lever vi helt naturligt i større harmoni med os selv og andre.
Jeg vil meget gerne motivere, støtte og udfordre dig i din proces med, at få et mere afklaret forhold til hvad rigdom er for dig, så du kan blive den bedste version af dig selv.
|